Bækkensmerter
Bækkensmerter
Bækkenet er centralt for kroppen gennem graviditeten. Det er bækkenet der bærer og rummer den voksende livmoder og barnet. Bækkenet kan blive belastet i større eller mindre grad.
De fleste gravide mærker løshed i bækkenet, som mærkes som manglende styrke og/eller smerter.
“Bækkenløsning” har alle gravide i større eller mindre grad, da det er en fysiologisk proces at bækkenets led blødgøres for at skabe plads til livmoder, barn og kommende fødsel.
Jeg anvender teknik som jeg er oplært af, hos Osteopat Michael Cohrt som har 40 års erfaring med at behandle gravide.
Derudover bruger jeg akupunktur, oliemassage, rebozo, øvelser eller en let cupping (en fuld cuppingmassage anbefales ikke til gravide, men sugekopperne kan lave et let træk i bindevævet over lænd og bækken som kan have stor effekt på dine smerter)
Du kan være påklædt ved den manuelle behandling, men afklædt ved massage, cupping eller akupunktur.
Du kan få øjenpude, varme i briksen (om vinteren) eller varmepuder hvis du er meget anspændt i musklerne omkring bækkenet. Alt i alt skal det være en nærende og behagelig oplevelse for dig.
Pris 1250,- kr. 2 timer (tilskud fra Sygeforsikring Danmark på 300,- kr.)

